Hopp til hovedinnholdet

Publikasjoner

NIBIOs ansatte publiserer flere hundre vitenskapelige artikler og forskningsrapporter hvert år. Her finner du referanser og lenker til publikasjoner og andre forsknings- og formidlingsaktiviteter. Samlingen oppdateres løpende med både nytt og historisk materiale. For mer informasjon om NIBIOs publikasjoner, besøk NIBIOs bibliotek.

2010

Sammendrag

Kryddertimian (Thymus vulgaris), breibladtimian (Thymus pulegoides), sitrontimian (Thymus x citriodorus) og kryptimian (Thymus serpyllum) i forsøk ved Bioforsk Øst Kise og Apelsvoll 2005 - 2009

Til dokument

Sammendrag

Adult habits, including unhealthy eating patterns, are largely established during a person´s childhood and early youth. In this connection, public schools are important health promoting platforms due to their potential for encouraging interest, knowledge and learning about health related issues. The main aim of the study was to shed light on primary and lower secondary school pupils´ everyday experience with food, nutrition, ecology and health in connection to public organic school food, using the municipality of Copenhagen as a case. We have examined how a procurement and provision strategy that primarily originates from “backstage agents” such as engaged politicians and civil servants and governed by administrative priorities, is perceived among agents at the front stage arena - the school. Furthermore we have investigated to which degree the pupils experience a connection between the “organicness” of the food program and the underlying organic supply chain principles, and to which degree the pupils experience a connection between the “organicness” of the food program and classroom initiatives in subjects related to ecology and health. In February 2008, we approached a public school which proved willing to participate in our study. Subsequently, over a period of four weeks, we designed an interview guide used to conduct focus group interviews with pupils from grades 5 and 7, which were then transcribed. In general, pupils were very interested in ecology as a subject. However it seems that they do not see a very strong connection between the healthy, organic meals offered at school and class room activities related to health and ecology. The pupils did not feel that they had been involved in the decision to establish organic and healthy food procurement. As a result they held that they did not feel very committed or engaged in the school provision initiative, and the organic and healthy food procurement was not highly sought after on the part of the pupils. This appears to justify a distinction between the perspective that front stage actors have, including pupils, and the perspective of politicians and planners that operate back stage. The distance between these two stages, which tends to increase in large scale municipal school food systems, is an important challenge to address when planning school food interventions. There seems to be a potential for linking organic school food service more closely with curricular activities, and for linking issues of healthier eating and organic food supply. There is also a need for greater involvement of the pupils and other front stage actors when the food service system and food related curricular activities are planned.

Sammendrag

Stigende overvægt og usunde kostvaner, er et stigende problem blandt danske børn og unge og her har skolerne fået en stigende opmærksomhed som vigtigesundhedsfremmende platforme på grund af det store forandrings potentiale der er knyttet til skolens som både en praksis og en læringsplatform. På den baggrund er mange danske folke- og privat skoler involveret i at opbygge og drive sunde skolemadsordninger. Samtidig er der stigende interesse for at indrette disse ordninger så de er med til at fremme økologisk forbrug. Spørgsmålet er imidlertidhvorledes sundheds- og økologi dagsordenen spiller sammen. Er der eksempelvis en sammenhæng mellem økologisk forbrug og sund spisning? Og hvorledes opfattes de nye sunde og økologiske ordninger af de elever der i sidste ende er målgruppen? På den baggrund er der gennemført en undersøgelse af Københavnske folkeskole elevers dagligdagserfaringer med mad, ernæring, økologi og sundhed i forbindelse med mad i skolen. Undersøgelsen skulle samtidig danne baggrund for den spørgeskema undersøgelse af de mulige forskelle mellem mad- og ernæringspraksis økologiske og ikke økologiske skoler. Undersøgelsen har særligt fokuseret på hvordan en indkøbs og levering strategi, som primært udspringer og planlægges af "backstage agenter" blandt politikere og embedsmænd opfattes blandt agenter i ”front stage” planet – nemlig eleverne. Undersøgelsen ser nærmere på i hvilket omfang eleverne oplever en sammenhæng mellem madordningernes ”økologiskhed” og den underliggende organiske forsyningsstrategi. Undersøgelsen blev gennemført i 2008 på en københavnsk skole. En protokol for fokusgruppe interviews med elever fra lønklasse 5 og 7 blev udviklet. Resultaterne viser at eleverne generelt er meget interesserede i økologi som et emne. De ser imidlertid ikke en stærk sammenhæng mellem de sunde, økologiske måltider der tilbydes i skolens madordning og de pædagogiske og læringsmæssige aktiviteter der finder sted i klasseværelset. Eleverne følte heller ikke at de var involveret i beslutningerne om at etablere økologiske og sunde fødevareindkøb. Som konsekvens gav eleverne udtryk for at de ikke følte sig specielt engagerede i ordningen og at dette gav sig udtryk i manglende efterspørgsel. Undersøgelsen viser således at der synes at være meget stor afstand mellem det perspektiv elever anlægger og det perspektiv som politikere og planlæggere anlægger. Afstanden mellem disse to perspektiver kan antages at være særlig udtalt istørre kommuner med mange skoler. Der synes at være et betydeligt potentiale i i højere grad at forbinde den økologiske og sunde madpraksis i skolen med de læringsmæssige aktiviteter der sker i klasseværelset. Der synes også at være et stort potentiale i skabe sammenhæng mellem ”økologiskhed” og sundhed i madordninger i det elever i høj grad opfatter disse som samhørige. Der er også behov for større inddragelse af eleverne og lærere, når madordningerne skal planlægges og udvikles.

Sammendrag

Den varmekjære pseudosoppen  P. aphanidermatum forårsaker i Norge bare problemer i veksthus. Selv om patogenet ikke representerer noe problem på friland, vet vi at det kan overleve og formere seg i norsk klima. Under visse omstendigheter kan P.aphanidermatum angripe bjørk, og sannsynligvis andre planter i norsk vegetasjon.  

Sammendrag

Mer beiting er den enkleste måten å øke innholdet av CLA fettsyrer i storfekjøtt. Genetikk, fôrsammensetning og høstemetoder er andre forhold som kan påvirke fettkvaliteten.