Publikasjoner
NIBIOs ansatte publiserer flere hundre vitenskapelige artikler og forskningsrapporter hvert år. Her finner du referanser og lenker til publikasjoner og andre forsknings- og formidlingsaktiviteter. Samlingen oppdateres løpende med både nytt og historisk materiale. For mer informasjon om NIBIOs publikasjoner, besøk NIBIOs bibliotek.
2005
Forfattere
Nina TrandemSammendrag
Denne innbudte kommentaren tar for seg utfordringer og muligheter i forbindelse med at norske frukt- og bærdyrkere har svært få skadedyrmidler igjen å bruke.
Sammendrag
Jordbærsvartflekk, forårsaket av soppen Colletotrichum acutatum, ble i 1999 påvist for første gang i Norge. I de følgende år er sjukdommen blitt funnet hos12 XXprodusenter av jordbærplanter og 17 bærprodusenter. Fordi sjukdommen ble påvist sentralt i den sertifiserte produksjonen av jordbærplanter, er et nytt kjerneplantemateriale nå under utvikling. Latent smitte av skadegjøreren er påvist på flere vanlige ugrasarter, og på annen vegetasjon som ofte finnes i nærheten av jordbærfelt. Sjukdomsutbrudd og smittespredning bekjempes med tiltak etter Matloven, og i tillegg tilrås en del dyrkningsmessige tiltak.
Forfattere
Geir Kjølberg Knudsen Marie Bengtsson Trond Hofsvang Gunnhild Jåstad Sverre Kobro Peter WitzgallSammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Forfattere
Jahn DavikSammendrag
Resultat frå jordbærforedling i Planteforsk vert presentert. Fire sortar frå prosjektet er gitt namn. Dei mest lovande av desse ser ut til å vere `Babette" og `Hanibal". `Babette" konkurrerer godt med `Honeoye" i tidlegsegmentet. `Babette" har litt høgare avling enn `Honeoye", større bær og skårer betre på kvalitetseigenskaper ved bæret og den er også sterkare mot mjøldogg på planta. `Hanibal" har omlag samme avlingsprofil som `Korona" og `Polka" og skil seg frå desse med betre bærkvalitet. Spesielt skalstyrke, fastheit og heilskapen er betre, samstundes som den skårer minst like bra på smak. Tre nye seleksjonar vert omtala. PK98.12 er aktuell for hovedsesongen medan PK98.204 er aktuell for tidlegsesongen. PK98.204 produserer vesentleg betre enn `Honeoye" samstundes som den har betre bærkvalitet og smak. PK98.12 skil seg frå `Korona" spesielt på bærstorleik og ytre kvalitetseigenskaper. PK97.48.1 har etter utprøving hos prøvedyrkarar kome i fokus som ein mogeleg industrisort. I våre eigne forsøk har PK97.48.1 vore produktiv, men noko småfallen samenlikna med til dømes `Korona". Til konsumbær har den difor falle igjennom. Seleksjonen har imidlertid svært gode konserveseigenskaper.
Sammendrag
Skadedyr i gressplen er lite undersøkt og kartlagt i Norge, men alle gressplener inneholder store mengder insekter og midd, som kan være skadelige, ubetydelige eller nyttige. I Norge er det rapportert om skader av larver av oldenborrer og stankelbein i gressplen. De kan få gresset til å bli gult eller brunt, og etter hvert visne, særlig hvis gresset allerede er stresset. For å unngå skade er det viktig å velge riktig gress-sort i forhold til lokalitet og bruk, samt gi gresset gode vekstbetingelser. Anbefalte bekjempingstiltak er avhengig av hvilken skadegjører som finnes i gressplenen.
Forfattere
Anette SundbyeSammendrag
Hærmygg kan være en plage når de flyr rundt deg og potteplantene dine, enten det er i stua eller i hobbyveksthuset. I dag finnes det ingen godkjente kjemiske midler som har tilfredsstillende virkning. Hærmygg må derfor bekjempes med alternative metoder, eller med nytteorganismer som f.eks nyttenematoder.
Forfattere
Trond Rafoss Magnus Gröntoft Matthew Laurenson Seishi Ninomiya Iver Thysen Tor-Einar SkogSammendrag
Utviklere av beslutningsstøttesystemer for landbruket i de nordiske landene; Danmark, Norge og Sverige har, sammen med kolleger i Japan og på New Zealand, blitt enige om å lage et felles data-fil-format for utveksling av landbruksmeteorologiske data i form av et XML-skjema. Hovedintensjonen med den standarden som foreslås, er til bruk i databaserte varslingssystemer for planteskadegjørere, både i tjener- og klient-applikasjoner. De nordiske landene ønsker også å dele ressurser med hensyn til beregningsoppgaver, eksempelvis benytte hverandres kontroll- og rekonstruksjons-rutiner for værdata og forsterke samarbeidet generelt. Drivkraften bak dette arbeidet er ønsket om øket kvalitet på beslutningsstøttesystemer såvel som deling av kostnader.
Forfattere
Kim Johansen Børge Holen Agnethe Christiansen Cécile Blom Marianne TomtumSammendrag
I 2004 ble 2207 vegetabilske prøver undersøkt for plantevernmiddelrester, derav var 138 prøver av matkorn. Totalt 101 ulike vareslag ble analyser for inntil 220 forskjellige plantevernmidler. Totalt var 63,6 % av prøvene uten påvisbare rester av plantevernmidler. Gjeldende grenseverdi ble overskredet i 1,3 % av prøvene, hvorav 0,1 % var i norske prøver og 2 % var i importerte prøver. Fra et helsefaglig synspunkt kan det konkluderes at restnivået av plnatevermidler i norske og importerte vegetabiler totalt sett anses å representere liten helserisiko for den norske forbruker.
Sammendrag
Svampen Phytophthora har i mange år været problematisk i den norske produktion af cypres (Chamaecyparis lawsoniana). Til gengæld har pyntegrøntproduktionen med forskellige granarter indtil videre været forskånet for angreb af denne alvorlige skadevolder.
Sammendrag
Three Norwegian prototypes of the Danish weed module were evaluated at three efficacy target levels: medium, low and high. Seven fields trials were carried out in spring barley in 2003. In 2004 one oat, five spring wheat and three spring barley trials were conducted. The dose rates recommended by the medium efficacy prototype varied from 30 to 100% of the standard dose. On average doses were reduced by 38%, though there was no significant difference in weed control compared to high efficacy prototype. One of the 100% dose incidents was due to drought stress and the other to the occurrence of Galium aparine and large plants of volunteer oil seed rape. Use of the high efficacy prototype resulted in no reduction compared to the standard herbicide dose. The treatment options from the low efficacy prototype showed an average herbicide reduction of 75% compared to the standard doses. This resulted in a significantly poorer weed control compared to the other prototypes. Weed covarage at harvest did not vary significantly between prototypes and did not exceed 6% compared to 20% in the untreated plots. There were no significant yield differences between prototypes in spring wheat and barley. The results from the validation trials demontrated that there was no risk associated with the use of the medium efficacy prototype in spring cereals. The low efficacy prototype seemed to be safe regarding the yield, but weed control was probably not satisfying and some seed dispersal could be expected. In cereal mono cropping, however, limited seed dispersal could be acceptable.