Publikasjoner
NIBIOs ansatte publiserer flere hundre vitenskapelige artikler og forskningsrapporter hvert år. Her finner du referanser og lenker til publikasjoner og andre forsknings- og formidlingsaktiviteter. Samlingen oppdateres løpende med både nytt og historisk materiale. For mer informasjon om NIBIOs publikasjoner, besøk NIBIOs bibliotek.
2022
Forfattere
Maryam Mirahmad Shahrzad Mohseni Ozra Tabatabaei-Malazy Fataneh Esmaeili Sudabeh Alatab Roodabeh Bahramsoltani Hanieh-Sadat Ejtahed Husseyn Qulami Zahra Bitarafan Babak Arjmand Elahe NazeriSammendrag
Background Inflammation is a double-edged sword in the pathophysiology of chronic diseases, such as type 2 diabetes mellitus (T2DM). The global rise in the prevalence of T2DM in one hand, and poor disease control with currently-available treatments on the other hand, along with an increased tendency towards the use of natural products make scientists seek herbal medicines for the management of diabetes and its complications by reducing C-reactive protein (CRP) as an inflammatory marker. Purpose To systematically review the literature to identify the efficacy of various medicinal plants with antioxidative and anti-inflammatory properties considering their effect on CRP in animal models of T2DM. Study design systematic review. Methods Electronic databases including PubMed, Scopus, Web of Science and Cochran Library were searched using the search terms “herbal medicine”, “diabetes”, “c-reactive protein”, “antioxidants” till August 2021. The quality of evidence was assessed using the Systematic Review Centre for Laboratory animal Experimentation (SYRCLE's) tool. The study protocol was registered in PROSPERO with an ID number CRD42020207190. A manual search to detect any articles not found in the databases was also made. The identified studies were then critically reviewed and relevant data were extracted and summarized. Results Among total of 9904 primarily-retrieved articles, twenty-three experimental studies were finally included. Our data indicated that numerous herbal medicines, compared to placebo or hypoglycemic medications, are effective in treatment of diabetes and its complications through decreasing CRP concentrations and oxidative stresses levels. Medicinal plants including Psidium guajava L., Punica granatum L., Ginkgo biloba L., Punica granatum L., Dianthus superbusn L.. Moreover, Eichhornia crassipes (Mart.) Solms, Curcuma longa L., Azadirachta indica A. Juss., Morus alba L., and Ficus racemosa L. demonstrated potential neuroprotective effects in animal models of diabetes. Conclusion Hypoglycemic medicinal plants discussed in this review seem to be promising regulators of CRP, and oxidative stress. Thus, these plants are suitable candidates for management of diabetes’ complications. Nevertheless, further high-quality in vivo studies and clinical trials are required to confirm these effects.
Forfattere
Inger Beate Standal Ivar Pettersen Siri Voll Dombu Mihaela Tanase-OpedalSammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Sammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Sammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Forfattere
Inger MartinussenSammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Forfattere
Inger MartinussenSammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Forfattere
Yong Q. Tian Qian Yu Hunter J. Carrick Brian L. Becker Remegio Confesor Mark Francek Olivia C. AndersonSammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Forfattere
Yvonne RognanSammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Sammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Forfattere
Louise Ormstrup Vestergård Mari Wøien Meijer Mads Svennerud Lars Johan Rustad Tróndur Gilli Leivsson Elin Cedergren Ágúst Bogason Karen Refsgaard Astrid FroebrichSammendrag
Formålet med dette projekt har været at øge indsigten i, hvorvidt og hvordan en højere grad af selvforsyning med fødevarer kan bidrage til mere bæredygtige og resiliente fødevaresystemer i de fem nordiske øsamfund Bornholm, Færøerne, Grønland, Island og Åland. Til dette formål har vi udregnet selvforsyningsgrad og dækningsgrad med fødevarer for hvert af de fem samfund baseret på tilgængelige data, kortlagt arbejdet med selvforsyning og lokale fødevaresystemer, samt beskrevet udfordringerne og mulighederne som lokale aktører fremhæver ved at øge selvforsyningsgraden. En række gode eksempler fra de forskellige øsamfund er indsamlet og beskrevet til inspiration. De anvendte metoder er indsamling af data over produktion, forbrug, eksport og import af fødevarer. Interviews og fokusgrupper med lokale aktører i de fem øsamfund og skrivebordsanalyse af fødevare- og landbrugsstrategier, politiske dokumenter og rapporter om de lokale fødevaresystemer. Projektet er udført i samarbejde mellem Nordregio, Norsk institutt for bioøkonomi (NIBIO) og Búnaðarstovan (Landbrugsstyrelsen på Færøerne) i perioden juni 2021 til februar 2022. Stor variation i forudsætningerne for fødevareproduktion i de nordiske øsamfund De fem nordiske øsamfund, Bornholm, Færøerne, Grønland, Island og Åland, har forskellige forudsætninger for fødevareproduktion og betingelser for de lokale fødevaresystemer. Det handler blandt andet om de klimatiske forudsætninger, tilgangen til egnede landbrugsarealer og marine områder, forskellige fødevaretraditioner og kultur både i tilknytning til produktion, processering, distribution og konsum, og transportmuligheder. Bornholm er beriget af en god jordbund, der giver gode vilkår for landbrug, mens udviklingen i Østersøen har forringet mulighederne for fiskeriet. Ligeledes er der på Åland gode vilkår for landbrug, mens Færøerne, Island og Grønland har et koldere, arktisk klima med en kort vækstsæson og sparsom adgang til ideel landbrugsjord. Derimod tilbyder havet en overvældende mængde af ressourcer. Udvikling af innovative produktionsformer som eksempelvis grøntsagsdyrkning i drivhuse i Island, som udnytter varmen fra undergrunden og vedvarende energikilder, er et eksempel på, hvordan de naturgivne forhold kan vendes til fordele i fødevareproduktionen. Fælles for de fem øsamfund er, at de hver især har en stor eksport af fødevarer, hvilket har en signifikant betydning for de lokale økonomier. Turisme udgør en stor og stadig voksende sektor i øsamfundene, hvor lokale fødevarer, gastronomi og oplevelsesøkonomi i stigende grad indgår i turistaktiviteter. Omfanget af privat dyrkning af fødevarer, opdræt eller fangst varierer imellem de fem samfund, hvor særligt mængden af fødevarer, som ikke indgår i det officielle marked, er stor på Færøerne og i Grønland og bygger på lokale fødevaretraditioner. Selvforsyningsgrad og dækningsgrad Selvforsyningsgrad og dækningsgrad af fødevarer er udregnet for hvert øsamfund baseret på de allerede indsamlede datasæt, det har været muligt at fremskaffe. Forskellen på selvforsyningsgrad og dækningsgrad er, om man tager hensyn til de fødevarer, som bliver eksporteret. Selvforsyningsgraden angiver, hvor stor en andel af maden, man konsumerer i et land som er produceret i landet. Dækningsgraden angiver, hvor stor en andel af maden, man kunne konsumere i et land, hvis man ikke havde eksporteret fødevarerne. Eftersom det ikke har været muligt at få tilgang til alle nødvendige data for at udregne selvforsyningsgrad og dækningsgrad, grundet at disse ikke er systematisk indsamlet eller forekommer på nødvendigt detaljeniveau, er der i udregningerne gjort en række antagelser og skøn. Specielt mangler der ofte data for importerede og eksporterede mængder fra Bornholm, Færøerne, Grønland og Åland. Grønland har en relativt groft inddelt udenrigshandelsstatistik, statistikken fra ............