Publikasjoner
NIBIOs ansatte publiserer flere hundre vitenskapelige artikler og forskningsrapporter hvert år. Her finner du referanser og lenker til publikasjoner og andre forsknings- og formidlingsaktiviteter. Samlingen oppdateres løpende med både nytt og historisk materiale. For mer informasjon om NIBIOs publikasjoner, besøk NIBIOs bibliotek.
2010
Sammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Forfattere
Carola Strassner Melanie Lukas Anne-Kristin LøesSammendrag
I prosjektet "Økologisk mat til ungdommen", iPOPY (innovative Public Organic food Procurement for Youth) var et av arbeidsområdene kartlegging av flaskehalser i forbindelse med selve matforsyningen (supply chains) og i hvilken grad de ulike landene som deltok i prosjektet har utviklet noen form for godkjenning på dette området. Primærproduksjon og foredling av økologiske matvarer er underlagt regler på EU-nivå. Som en del av EØS-avtalen gjelder dette regelverket også i Norge. For catering, restauranter og annen matservering i ikke-privat regi er det imidlertid ingen regler på EU-nivå. Ulike land har derfor utviklet ulike løsninger for å sertifisere for eksempel restauranter som ønsker å markedsføre servering av økologisk mat.Denne rapporten gjennomgår ordningene i Danmark, Finland, Italia, Norge og Tyskland. Tyskland er brukt som referanse siden de har et godt utviklet system som førsteforfatter av rapporten, Dr. Carola Strassner, kjenner godt fra tidligere kartleggingsarbeid. Rapporten er basert på informasjon fra godkjenningsorganisasjoner og eksperter i hvert land innhentet gjennom spørreskjema som ble besvart via e-post, og oppfølgende telefonintervju.Det er stor variasjon mellom de ulike landene. Danmark har et frivillig system med bronse-, sølv- og gullmedaljer avhengig av andel økologiske råvarer. I Finland er det heller ikke noe krav om sertifisering av matservering, men et frivillig trinnvis system med fem nivå for økende andel økologiske råvarer. Systemet inkluderer rådgivning og et sertifikat som kan brukes i markedsføring. Italia har foreløpig ikke noe krav til sertifisering, men det pågår aktiviteter for å etablere en frivillig eller obligatorisk ordning. I Norge og Tyskland er det krav om sertifisering av virksomheter som vil markedsføre seg med servering av økologisk mat.Italienske aktører ytret ønske om mer standardiserte regler på dette området, mens aktørene i øvrige land sa seg fornøyd med situasjonen slik den var.Sertifisering av økologisk matservering i skoler vil innebære noe ekstra arbeid, men vil samtidig gi serveringen et kvalitetsstempel, øke tilliten hos brukerne og bidra til å synliggjøre en økologisk innsats.
Forfattere
Stine Andersen Anna Burkal Malene Faster Olsen Bent Egberg MikkelsenSammendrag
Stigende overvægt og usunde kostvaner, er et stigende problem blandt danske børn og unge og her har skolerne fået en stigende opmærksomhed som vigtigesundhedsfremmende platforme på grund af det store forandrings potentiale der er knyttet til skolens som både en praksis og en læringsplatform. På den baggrund er mange danske folke- og privat skoler involveret i at opbygge og drive sunde skolemadsordninger. Samtidig er der stigende interesse for at indrette disse ordninger så de er med til at fremme økologisk forbrug. Spørgsmålet er imidlertidhvorledes sundheds- og økologi dagsordenen spiller sammen. Er der eksempelvis en sammenhæng mellem økologisk forbrug og sund spisning? Og hvorledes opfattes de nye sunde og økologiske ordninger af de elever der i sidste ende er målgruppen? På den baggrund er der gennemført en undersøgelse af Københavnske folkeskole elevers dagligdagserfaringer med mad, ernæring, økologi og sundhed i forbindelse med mad i skolen. Undersøgelsen skulle samtidig danne baggrund for den spørgeskema undersøgelse af de mulige forskelle mellem mad- og ernæringspraksis økologiske og ikke økologiske skoler. Undersøgelsen har særligt fokuseret på hvordan en indkøbs og levering strategi, som primært udspringer og planlægges af "backstage agenter" blandt politikere og embedsmænd opfattes blandt agenter i ”front stage” planet – nemlig eleverne. Undersøgelsen ser nærmere på i hvilket omfang eleverne oplever en sammenhæng mellem madordningernes ”økologiskhed” og den underliggende organiske forsyningsstrategi. Undersøgelsen blev gennemført i 2008 på en københavnsk skole. En protokol for fokusgruppe interviews med elever fra lønklasse 5 og 7 blev udviklet. Resultaterne viser at eleverne generelt er meget interesserede i økologi som et emne. De ser imidlertid ikke en stærk sammenhæng mellem de sunde, økologiske måltider der tilbydes i skolens madordning og de pædagogiske og læringsmæssige aktiviteter der finder sted i klasseværelset. Eleverne følte heller ikke at de var involveret i beslutningerne om at etablere økologiske og sunde fødevareindkøb. Som konsekvens gav eleverne udtryk for at de ikke følte sig specielt engagerede i ordningen og at dette gav sig udtryk i manglende efterspørgsel. Undersøgelsen viser således at der synes at være meget stor afstand mellem det perspektiv elever anlægger og det perspektiv som politikere og planlæggere anlægger. Afstanden mellem disse to perspektiver kan antages at være særlig udtalt istørre kommuner med mange skoler. Der synes at være et betydeligt potentiale i i højere grad at forbinde den økologiske og sunde madpraksis i skolen med de læringsmæssige aktiviteter der sker i klasseværelset. Der synes også at være et stort potentiale i skabe sammenhæng mellem ”økologiskhed” og sundhed i madordninger i det elever i høj grad opfatter disse som samhørige. Der er også behov for større inddragelse af eleverne og lærere, når madordningerne skal planlægges og udvikles.
Forfattere
Louis Boumans Espen Tangen AarnesSammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Forfattere
Ted von Proschwitz Arild AndersenSammendrag
Historisk opptreden og dagens utbredelse for rødskogsnegl i de to landene blir gjennomgått.
Sammendrag
Det gis en oversikt over det siste årets arbeid med iberiaskogsnegl, blant annet utprøving av ulike barrierer for å stoppe sneglene, undersøkelse av overvintring i dyrka områder og videre utprøving av Nemaslug. Det blir særlig lagt vekt på at arten er i ferd med å invadere noen dyrka områder langs kysten. En må forvente at arten etter hvert blir et viktigere skadedyr i dyrka arealer, særlig i jordbær, grønnsaker og gras.
Forfattere
Nina TrandemSammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Sammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Sammendrag
Results from 4 field trials, see full poster in attached file
Sammendrag
Det er ikke registrert sammendrag