Publikasjoner
NIBIOs ansatte publiserer flere hundre vitenskapelige artikler og forskningsrapporter hvert år. Her finner du referanser og lenker til publikasjoner og andre forsknings- og formidlingsaktiviteter. Samlingen oppdateres løpende med både nytt og historisk materiale. For mer informasjon om NIBIOs publikasjoner, besøk NIBIOs bibliotek.
2008
Forfattere
Venche TalgøSammendrag
In April 2007, orange-red pustules were found in needle scars on defoliated, dead shoots on a nordmann fir (Abies nordmanniana) Christmas tree in Rogaland County in south western Norway. A microscope slide made from the pustules revealed Fusarium-macrospores.
Sammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Sammendrag
I Nordamerika og Europa har der siden 1980-erne været observeret misfarvede pletter på årsskuddenes nåle på nordmannsgran (Abies nordmanniana), nobilis (A. procera) og grandis (A. grandis). Skadebilledet ser ud til at være identisk, men optræder især på grandis og nobilis i USA og på nordmannsgran og nobilis i Europa. I USA har skaden været opfattet som fysiologisk og udløst af bestemte vejrforhold (Chastagner 1997). De første symptomer er lyse pletter på nålene kort efter udspring (figur 1). I løbet af sommeren bliver pletterne rødbrune (figur 2), og hele nålen kan blive nekrotisk og falde af (figur 3). Fænomenet har gået under navnet "røde nåle" i Danmark (Christensen 1981, Thomsen et al. 1997, Nielsen & Christensen 1997a, b) og "current season needle necrosis" (CSNN) i USA og Irland (Chastagner et al. 1990, Sinead 2000). Det var først efter 2000, at CSNN og "røde nåle" på nordmannsgran blev anset for at være identiske fænomener (Thomsen 2002). I Tyskland og Østrig har lignende skadesbilleder været koblet sammen med tilstedeværelsen af en svamp, som hedder Kabatina abietis (Butin & Pehl 1993, Perny et al. 2002, Lange 2007). Det tyske navn er Kabatina-Nadelbräune, dvs. brunfarvning af nåle. Illustrationerne i disse publikationer tyder på, at de omtalte symptomer er de samme, som vi kalder CSNN i det internationale juletræsmiljø. Dog understreger Kurt Lange, at man skal isolere svampen for at være helt sikker på diagnosen, samt at der ofte forekommer lignende symptomer uden svamp, således hyppigt i 2007 (pers. medd. i samtale under Langesømessen 2007). Blandt danske dyrkere har der også været en opfattelse af, at røde nåle kunne skyldes et svampeangreb. Dette er indtil nu blevet afvist af danske og nordamerikanske forstpatologer, som anser de forskellige, fremkommende nålesvampe for sekundære. Men mistanken er alligevel ikke helt ubegrundet, og det synes at være på tide at få sagen afklaret. Dette skal ske i et fælles dansk-norsk PAF projekt i samarbejde med andre lande.
Forfattere
Venche TalgøSammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Forfattere
Venche TalgøSammendrag
CSNN er forkorting for sjukdomen som på engelsk vert kalla "current season needle necrosis". Mykje tydar på at sjukdomen skuldast soppen Kabatina abietis. Smitteforsøk ved Bioforsk Plantehelse gav CSNN-symptom på både frøplanter og utplantingsplanter av nordmannsedelgran.
Sammendrag
Rustsoppane hagtornrust (Gymnosporangium clavariiforme) og Gymnosporangium sabinae kan begge angripa pæreblad. Hagtornrust har vertskifte med vanleg einer (Juniperus communis), medan G. sabinae har vertskifte med meir eksotiske einerartar. Hagtornrust har vore etablert i Noreg i ei årrekkje, medan den sistnemnde vart stadfesta for første gong her i landet på kinaeiner (J. chinensis) i Kristiansand i mai 2006.
Sammendrag
På seinsommaren 2008 vart bladskimmel for første gong påvist i lisespringfrø (Impatiens walleriana) i Noreg. Sjukdomen fører til misvekst, bladgulning, knopp- og bladfall. Store åtak er registrert i grøntanlegg og privathagar i Oslo og Bergen.
Forfattere
Arne StensvandSammendrag
Foredrag om Colletotrichum acutatum som er årsak til jordbærsvartflekk.
Forfattere
Arne StensvandSammendrag
Black spot caused by Colletotrichum acutatum is occasionally found in strawberry fields in Norway. It was detected for the first time in 1999 and found in certified production in 2002. More than half of the certified nurseries, including the elite plant station, had symptomless infections of C. acutatum in strawberry planting material the following two years. A renovation programme was carried out, and in 2005 and 2006 C. acutatum was found in only one certified nursery. However, in 2007 latent infections of C. acutatum was detected in four certified strawberry plant nurseries. As been reported before from Norway, C. acutatum is present in almost all fruit and berry species grown in the country and has also been found on many ornamentals and in weeds, but it is a quarantine organism only in strawberry. It is particularly severe in cherry and apple. We have detected the perfect stage of the fungus in highbush blueberry, and when isolating the fungus we find a high frequency of isolates forming the perfect stage in culture. When doing genetic analysis (AFLP), the Norwegian isolates from strawberry separated in two groups. One set of isolates grouped together with strawberry isolates of C. acutatum from other countries, and the other set grouped with Norwegian isolates from several hosts, with a majority of isolates from sweet- and sour cherry. The latter group had more than 90% similarity between the polymorphic bands. There was also a third, very genetically diverse group of isolates that included most of the perithecia forming isolates. Further research will reveal if isolates from the different groups may vary in their aggressiveness to strawberry and if it will be possible to distinguish between them in simple molecular tests.
Forfattere
Arne StensvandSammendrag
Artikkelen er ein omtale av Signum (aktive stoff: pyraklostrobin og boskalid) og inkluderer resultat frå utprøvingar av preparatet i Noreg.