Publikasjoner
NIBIOs ansatte publiserer flere hundre vitenskapelige artikler og forskningsrapporter hvert år. Her finner du referanser og lenker til publikasjoner og andre forsknings- og formidlingsaktiviteter. Samlingen oppdateres løpende med både nytt og historisk materiale. For mer informasjon om NIBIOs publikasjoner, besøk NIBIOs bibliotek.
2001
Forfattere
Ketil KohmannSammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Forfattere
Halvor SolheimSammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Forfattere
Berit Skoglund Skåtøy Jan-Ole SkageSammendrag
Likesom vores danske kollegaer, så arrangerer vi i Norge også fagdage omkring produktion af juletræer og klippegrønt. Dette er et sammendrag af årets fagdag i Bergen, hvor hovedvægten i artiklen er lagt på svampeskader. Dagen fandt sted den 22.februar 2001 som et samarbejde mellem Norsk Pyntegrønt, Norsk institutt for planteforskning (Planteforsk), Fylkesmannen i Hordaland, Landbruksavdelingen (FMLA) og Norsk institutt for skogforskning (Skogforsk) i Bergen
Forfattere
Tove M. ØstensvikSammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Forfattere
Severin WoxholttSammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Forfattere
David L. Jones Toril Drabløs Eldhuset Heleen A. de Wit Berit SwensenSammendrag
While the release of organic acids from plants may offer a protection against rhizotoxic Al, the efficiency of this mechanism will be reduced by the rhizosphere microbial community
Forfattere
Ketil KohmannSammendrag
Resultatene er ikke behandlet, eller kan ikke behandles, med statistisk analyse. Bedre forsøksplanlegging hadde rettferdiggjort et godt utført markarbeide.
Forfattere
Toril Drabløs Eldhuset Berit Swensen Heleen A. de Wit Nina Davidsen Gro WollebækSammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Forfattere
Jan-Erik Ørnelund NilsenSammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Forfattere
Peder GjerdrumSammendrag
Nøyaktigheten ved måling i hogstmaskin er utredet, hovedsakelig ved en sammenstilling av tilgjengelig skriftlig materiale og arbeidsgruppens/oppdragsgivers kompetanse. Hogstmaskiner gjør målinger på tømmeret for ulike formål: Styring av maskinens funksjoner, aptering, statistikk osv. Utredningen har sitt utgangspunkt i et ønske om utvidet bruk av måleresultatene i forbindelse med tømmeromsetningen, spesielt for tømmeroppgjør. HM-måling synes å ha potensiale til å oppnå tilsvarende nøyaktighet for måling av diameter på bar ved og lengde som tradisjonelle målerammer. Brutto diameter måles ut fra andre og noe uvante prinsipper, og god nøyaktighet vil fordre oppfølgingssystemer som spesielt er tilpasset denne målemetoden. Med de foreslåtte tilpassninger for barkfunksjon bør estimering av barktykkelse kunne gjøre med større nøyaktighet, mens manuelle korreksjoner som måleren vanligvis utfører, neppe kan bli like nøyaktige som ved dagens måling. Lengdemåling synes å være uproblematisk under normale forhold. Med hensyn til å bestemme kvalitet for skurtømmer vil HM-måling ha en annen karakteristikk enn tradisjonell kjerrat-måling. Straffing, vrak og utlegg utgjør et spesifikt problem. Erfaringer så langt, før HM-måling er innført, indikerer at det er nødvendig å følge fordelingen gran - furu og skurtømmer - massevirke med spesiell oppmerksomhet. Dette desto mer ettersom virket håndteres gjentatte ganger av forskjellige personer (hogstmaskin, lassbærer, lastebil) og at det ikke alltid ligger tilrette for å holde en gjennomgående fysisk atskilt vareflyt for hver kjøper. Forøvrig bør det være gode muligheter for at HM-måling har i seg et utviklingspotensiale, som neppe vil fremstå tydelig før metoden er tatt i bruk.