Om Marie - og andre erter på vandring

At frø og planter har fulgt menneskers bevegelse rundt om i verden er ikke noe nytt. Mennesker flytter, og de tar med seg det de er glad i. Det finnes mange eksempel på at sorter har overlevd på et annet sted enn der de opprinnelig hørte til.

Genbanken for frø hos Nordgen har mange eksempler på nettopp dette. Hageerten 'Marie' kom til NordGen fra Foreningen Frøsamlerne i Danmark, men egentlig er Marie en utvandret ert fra Hurumlandet i Norge.

Marie - fra Norge til Danmark (og tilbake?)

Her har du hele Maries beretning: "Når vi kalder ærterne for 'Maries ærter' er det fordi mormor også hed Marie.: 'Historisk ved jeg, at min mormor Marie Sand har fået ærterne med til Danmark fra Hurum i Norge. Hurum er den halvø, der ligger mellem Oslofjord og Drammensfjord.

Hun kom fra en gård, der hedder Sand og blev gift med en bonde fra en slægtsgård i Lundby i Sydsjælland, Transinggård. De blev gift i 1893. Rankerne bliver to meter høje, ærterne er store og søde og kan høstes over lang tid. De bliver sjældent melede, og de er modstandsdygtige over for orm.

Barn på erteslang

Med de egenskaber har de altid været noget særligt. De blev riset op på lange ærte-riis. Jeg husker de lange høje ærtebede på Transinggård, et skønt sted at gemme sig og smovse i ærterne, selv om det var strengt forbudt. Tomme bælge og knækkede ranker kunne afsløre børnene, så vi måtte passe på. Ærterne blev plukket og bælget af de voksne i spandevis, og mormor tog dem på konservesdåser, der blev loddet til af den lokale blikkenslager.

Min mor var lige så øm over ærterne. De var festmad, hun henkogte dem i glas. Tiden blev en anden. Billige frosne ærter kunne købes i Brugsen. Det var meget nemmere. Men for 25 år siden fik vi vores egen urtehave, og jeg skulle selvfølgelig have mormors ærter i jorden. De kunne stadigvæk hentes på Transinggård.

Over 100 år i samme slekt

Slægten har altså alene her i Danmark dyrket dem i mere end 100 år. Mine børn og børnebørn sætter heldigvis også stor pris på dem. Jeg løs fryser dem, så de er lige så lette at anvende som købe ærter'"

Marie ertene er tilgengelig for norske dyrkere via NordGen. Norske medlemmer i Foreningen Frøsamlerne kan også få den der. Således er returen til Hurumlandet og Norge gjort mulig - og en levende kulturarv tatt vare på.

Onkel Niels - fra Danmark til Norge

Denne ertesorten ble tatt med fra Danmark til Norge i 1965 av "onkel Niels". Den er således et nyere eksempel på planters vandring og bevegelse. Men sorten er i følge donator en gammel sort fra Sør-Jylland, som blir opptil 2 meter høy med store erter og et høyt sukkerinnhold.

Siden 1965 har den vært dyrket hvert år i Norge og på den måten blitt tatt vare på. Sorten finnes nå i genbanken hos NordGen. Den kom til oss via Norske genressurssenter.

Gyrittes erter - fra USA til Danmark

Denne erten fikk også NordGen nylig inn fra Foreningen Frøsamlerne. De fikk i år 2000 ertene fra Gyrithe Bøjehøj i Søborg. Ertene har vært dyrket i hennes familie siden hennes slektning hadde dem med hjem fra USA omkring år 1860.

Ertene - som er margerter - er 2,5 meter høye, og er ifølge opplysninger meget riktytende og med en fantastisk god smak. Høsting kan gjøres 10-13 uker etter såing. Andre erfaringer med erten viser at den er vanskelig å dyrke - nettopp fordi den er så lang.

Notater fra kjøkkenhagen:

I 1997 melder Gammel Estrup Museum: "Gyrittes ærter ligger ned - den er ikke bundet op - og er frisk, med blomster og ærtebælge, hvor alle andre ærter er færdig og/eller angrebet af meldug - de var sået samtidig omkring 1.Juni". - og i oktober 2007: "Frisk og med blomster endnu.

Inge Dorthe Hansen skriver i november 2007: "Gyrithe har to fordele: Den bliver bare ved og ved. Den bliver ikke så hurtigt melet og kedelig som almindelige ærter."

Blåert från gammelsvenskbyn - fra Sverige til Ukraina og tilbake

Denne blåerten ble tatt med hjem fra en hagemesse i Ukraina, og sies å ha fulgt svenske utvandrere til Ukraina for flere hundre år siden. Der har den overlevd i svenske bosetninger (gammelsvenskbyn). Blåerten kom inn til Nordgen via det svenske fröuppropet, men har siden 1980-tallet vært tatt vare på av Foreningen SESAM.

Alle sorter og frø av bevarte sorter hos Nordisk genressurssenter NordGen (tidliger Nordisk genbank) kalles for aksesjoner og de har et eget aksesjonsnummer, som blant annet kan brukes for å søke i NordGens frødatabase. Ertene som er omtalt her har følgende aksesjonsnummer:

• Maries erter: NGB 20121
• Blåert från gammelsvenskbyn: NGB17872
• Gyrittes erter NGB 20122
• Onkel Niels' erter: NGB 20045